Beslutningstræt

Nogle dage føles lidt for krævende. Ikke fordi man skal en helt masse, men f.eks. denne mandag står med passivt aggressiv mine, hænderne i siden og sukker irritabelt over alle de ting, der skal tages stilling til.

Da jeg rullede gardinet op, konstaterede jeg at lygtepælsklatretrupperne havde været igang og at en insisterende regionsrådskandidat de næste uger kommer til at kigge ind af mit vindue og lægge et moderat pres på mig om at tage stilling. Og ærligt har jeg næsten glemt regionernes eksistens – lige bortset fra dengang jeg skulle til Kolding for at blive vaccineret.

Et blik rundt i stuen afstedkom en kortvarig, men intens boligindretningskrise. Tanken om at begynde at flytte rundt på møbler, male en væg og tage stilling til hvad der skal være i hvilke rum virker dog så anstrengende og uoverskuelig at det relativt hurtigt gik over igen.

Den blussede dog op igen, da jeg var nødt til at tage ud at handle og det væltede rundt med halloween-gejl og julepynt. Det første er nemt at tage stilling til, for det er grimt og ingen gider ‘pynte’ med græskar og edderkopper når de er over 15 år og ikke emo. Julepynt er straks værre – især alt godt i fairy lights.

Det sender mig altid ud i en form for identitetskrise på en bund af klassisk god stil der spreder hygge og lys på den helt rigtige måde, med en mousse af Celine Dions og Liberaces hemmelige kærlighedsbarn, der kører more is more og så med en glace af klimaskam på toppen, pyntet af med mange års fejlslagne julepyntsplaner støbt i gamle stearinrester… Og jeg skynder mig at gribe det afspændingsmiddel jeg skulle have og forsvinder ud af den krævende Rema1000 igen.

Jeg læste engang om folk, der altid gik i det samme tøj, fordi det gav dem én beslutning mindre hver dag. Det er måske det samme, der ligger bag at folk spiser det samme til morgenmad i årevis. Eller tager det samme sted hen på ferie og ser det samme i fjernsynet. Måske er det bare en konstatering af, at man ikke har ork til alle de beslutninger hele tiden. Men har nogen sat sig ned en dag og valgt hvilke ting man har lyst til at bruge krudt på at tage stilling til? Og så ladet resten fare. Eller er det tilfældigt hvornår man løb tør for beslutningsork?

En dag efter et mindre orgie i selvudvikling bestemte jeg mig for at forkæle mig selv. Jeg skulle have lige præcist hvad jeg havde lyst til at spise hele weekenden. Afsted ud at handle – og en time senere gik jeg stadig forvirret rundt i Føtex og spekulerede over hvad jeg egentlig havde lyst til. Egentlig kunne jeg også nemt spare mit Netflix-abonnement væk, for jeg ser meget sjældent noget – jeg bruger bare en times tid på at se på mulighederne og ender med at blive overvældet og droppe det igen.

Det er typisk sådan nogle dage, der gør mig begejstret for minimalisme – eller rettere for udsigten til at komme ud på den anden side af den proces, hvor man skridt for skridt tager stilling til hvad der skal være med og hvad der ikke skal med i ens liv. Det lyder så rart med de blanke overflader, de kuraterede værker og at alt har en fast plads. Men en dag som idag virker vejen derhen så uoverskuelig at det er nemmere bare at gemme sig under sin dyne med en sudoku.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top