Jeg sidder i et tog på vej til København og er netop kørt gennem Storebæltstunnellen baglæns og jeg prøver at gætte på hvor mange gange jeg har gjort det. Ikke nødvendigvis baglæns. Der dukker mange toganekdoter frem – som fx den første gang jeg skulle til møde i København og lagde hårdt ud. Med at tage toget i den forkerte retning. Det er nok ca 14 år siden og dengang syntes jeg det var stort, sejt og vældig voksent… Efter et par år blev det en mindre detalje, noget der skete hver eller hver anden uge ( altså at tage toget til København, jeg kørte ikke i den forkerte retning hver gang)
Jeg husker dengang der var rygerkupeer og de sjove folk man mødte der. En formiddag sad jeg åndsfraværende og kæderøg på vej mod hovedstaden, da manden overfor udbrød “Du ryger godt nok meget!” Og det måtte jeg jo give ham ret i, så jeg fik sagt et eller andet om at jeg ikke havde husket at spise morgenmad. “Har du ikke fået morgenmad???” spurgte han vantro, rejste sig op og forsvandt. Et øjeblik dukkede han op igen med to kolde guldøl: “Så er der morgenmad!” erklærede han og så ordnede vi verdenssituationen fra Ringsted til Enghave Plads. Den slags møder er noget reduceret efter at rygereglerne er blevet skærpet rundt omkring.
Jeg har skrevet en del opgaver i tog, læst flere romaner i tog og overvejet store beslutninger i tog. Det særlige rullende rum er på en måde den perfekte arbejdsplads, fordi den er så afgrænset både i tid og rum.
Engang overvejede jeg at indrette arbejdsværelse med miniklapbord og et vindue med sjællandske provinsbyer, der kørte forbi. Det har næppe helt den samme effekt.
Mens vi boede i England var togturen til København bare starten på hjemvejen. Her kunne man længe filosofere over hvor hjemme egentlig var henne (det har jeg nu stadig ikke helt fundet svaret på) Som oftest gik turen med at holde styr på hele det menageri der fulgte med at rejse som småbørnsfamilie og med en let følelse af panik før Kastrup hvor man skulle have det hele med videre.
Idag er det første gang i år at jeg tager toget til København og min oppakning består kun af mig selv og en enkelt taske. Imponerende nok er jeg landet i det rigtige tog i første forsøg og prognosen for at jeg stiger ud det rigtige sted er ganske lovende…