Oxford on my mind

Dette er Radcliffe Camera set indefra. Radcliffe Camera er en del af Bodleian Library – universitetsbiblioteket i Oxford. Her tilbragte jeg utroligt mange timer i efteråret 2006, mens jeg skrev bachelorprojekt. Desværre har jeg aldrig haft det privilegium at være studerende ved Oxford Universitet, men hvis adgangsbilletten havde været en arm og et ben, havde jeg glad og gerne afleveret begge dele.

Ikke desto mindre nød jeg at få lov at sidde på “the enchanted place” og nyde stemningen, ånden og omgivelserne, to stand on the shoulders of giants. Det højnede ambitionerne og det forpligtede at have fået lov at sidde her – tør i munden og med rumlende mave, for man må hverken have mad eller drikke med ind. Det føltes på en måde lidt som snyd, for jeg var jo ikke rigtig Oxford-studerende, selvom jeg var studerende og befandt mig i Oxford.
Det var et højtideligt øjeblik, da jeg læste den svorne erklæring om at opføre mig passende, respektere stedet og aldrig volde skade på bøgerne højt for en nydelig bibliotekar. For en bogelsker som mig var det vidunderligt endelig at være et sted, der udviste den dybe respekt som bøger og viden så retteligt fortjener – samtidig med at det virkede en lille smule patetisk [i ordets faktiske danske betydning, ikke den misforståede dårlige oversættelse fra engelsk].

I hereby undertake not to remove from the Library, nor to mark, deface, or injure in any way, any volume, document or other object belonging to it or in its custody; not to bring into the Library, or kindle therein, any fire or flame, and not to smoke in the Library; and I promise to obey all rules of the Library.

Erklæringen stammer helt tilbage fra omkring det 15. århundrede og var oprindeligt på latin. Den er nu oversat til en lang række af de sprog, som forskellige Oxford-studerende har haft som modersmål.

Da jeg endelig trådte ind i det allerhelligste forestillede jeg mig en person gående bag mig i romersk uniform og gentage “memento mori”.

Samlingen af bøger er overvældende, den næststørste efter British Library, men det der i den grad imponerer er bygningsværket, indretningen og skønheden. Dette er et sted skabt af bogelskere til bøger, til studier, til fordybelse. Det inspirerer til at interessere sig fra alt. Det er fra en tid, hvor dem der læste stadig bestræbte sig på at vide alt om alt. Fra en tid før fokuseringen på specialisering. Går man rundt blandt disse reoler får man lyst til at vide alt om anatomi, borgerkrige, centripedalkraften, dramatik og elefanter. Intellektuelt dybt inspirerende, men også lidt farligt når en del af pointen var at man skulle sidde og fordybe sig i et bestemt område.

Så jeg løsrev mig med tungt hjerte fra Lord Byron og  og vendte tilbage til forhandlingerne i WTO og de intellektuelle ejendomsrettigheder. Mit bachelorprojekt blev faktisk et vældigt skub i retning af at blive en bedre studerende – ikke kun på karaktersiden, men også når det kom til faktisk at lære og ikke bare terpe i sidste øjeblik og så glemme alt når eksamen var i hus. Og her efter endt uddannelse er der jo intet til hinder for at læse Byron igen, omend i mindre ekstravagante omgivelser…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *