Spar på vejret til du skal puste på grøden

Egentlig er det umuligt at tilføje noget om Livet for let øvede efter at Bom og Bjerke har anmeldt den. Men jeg er lige med lidt senere.

Jeg ELSKER Maise Njor og hendes måde at skrive på. Da jeg for nogle år siden fik Michael Laudrups tænder med et dameblad var jeg så opslugt af den at jeg fik min mand til at læse højt for mig mens jeg var i brusebad så jeg ikke skulle gå i stå i historien i de 20-30 minutter et bad tager. Og jeg glædede mig til at få børn når hun skrev om det, for det lød så sjovt og de lød som sådan nogle pragtfulde væsener og man kunne bare mærke hvor meget hun elskede dem.

Da jeg læste Charlie Hotel Oscar Kilo tudede jeg over hendes pinefulde hudfletning af sig selv da hendes ægteskab gik i stykker og forestillingen om at undvære sine unger hver anden uge. Og jeg syntes hun var så hård ved sig selv og lod ham slippe alt for nemt. Og jeg bestemte at vi aldrig nogensinde skulle skilles (ikke at jeg ellers havde tænkt mig at det var noget vi skulle, men efter beskrivelsen af at være amputeret hver anden uge var det bare helt utænkeligt). Så hvis min mand finder en anden må hun flytte ind her. Det må være slemt nok at blive forladt af sin elskede – det må være helt ulideligt også at skulle undvære sine børn hver anden uge.

Fay Weldon har jeg ikke altid været så vild med. Jeg blev faktisk introduceret til hende via den filmatisering af En hundjævels bekendelser, der blev lavet i 1989 med Roseanne Barr i titelrollen. Da jeg læste bogen var jeg lidt skuffet for jeg syntes den var dyster og humørforladt i forhold til den fede film jeg lige havde set. Det skal lige nævnes at jeg på det tidspunkt var 13…  Efter at have læst Livet for let øvede har jeg genanskaffet Hundjævlen og har sat Praxis og Støvbold på min to-read-list…

Jeg har også været irriteret over at hun som tidligere temmeligt yderligtgående feminist nu er vendt på en tallerken, antageligvis fordi hun kun har sønner og nu er blevet svigermor (?) og synes at kvinder skal brokke sig lidt mindre og samle mandens sokker op efter ham.

Så jeg var meget spændt på at læse Livet for let øvede

Det er mest Fay Weldon, der gør bogen læseværdig, desværre. Maise Njors modløshed springer op fra siderne og jeg bliver så irriteret når hun i et forsøg på at svinge sig lidt op fra tristheden bliver feministisk-konspiratorisk med spørgsmål som “Tror du finanskrisen var den undskyldning, visse mænd har ventet på, så de igen kunne få sparket deres kvindelige underordnede på plads?” efter at en af hendes chefer har opført sig dumt. Lur mig om ikke der også findes dumme mandlige og måske endda også kvindelige chefer i opgangstider. Og når det ikke er mændenes skyld er det IKEA eller noget andet.  Hvis man har fulgt Maise Njors forfatterskab og klummeskriveri vil man også sidde tilbage med fornemmelsen af at have læst meget af det hun skriver før.

Det gør ondt at læse Maise Njor, for der er ingen tvivl om at hun virkelig har fået sit hjerte knust og desperat forsøger at lime det sammen igen, søger efter mening i det hele og gerne vil have styr på sin nye situation. Hun er en fantastisk skribent, især hvis hun turde tro på det og ikke lade sig spise af med at blive i skuffen for nuttet hverdagsprosa. Måske hun engang får skrevet den roman? Der er ihvertfald masser af råd om at skrive at hente hos Fay Weldon.

Jeg råder de studerende til, at de aldrig skal slette, når de har den reaktion på det, de har skrevet. Hav en „fraklip”-fil. Efter en dags tid eller to finder du måske ud af, at det, du hadede så meget, er en god kursændring. Og du må holde op med at spekulere på, om ting er „gode” eller ej. „Velegnet til formålet” er et bedre kriterium. Hvis redaktøren godtager det, er det godt nok.

Fay Weldon bliver irriterende når hun bliver alt for overbevist om at hun ved alt fordi hun er 77 og at det hun har valgt partout må være det rigtige, bl.a. i forhold til religion. Samtidig er denne skråsikkerhed også noget af det seje når hun skærer ind til benet og bl.a. fortæller Maise Njor at der ikke er noget galt med hende, fordi hun har lyst til at skrive – at det ikke bare handler om at hun ikke er så glad for at tage konfrontationer i virkeligheden. Men lad være med at opfatte din trang til at skrive som en flugt fra sorg eller som et resultat af dine forældres manglende skænderier, du KAN BARE GODT LIDE AT SKRIVE, og hvis du ikke skriver, føler du dig utilpas, for det er det, du er sat her på jorden for at gøre, og andre har brug for og ønsker og betaler dig endda for at gøre det, lyder det kontante svar.

Published by

One thought on “Spar på vejret til du skal puste på grøden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *