Det franske kompleks

I gymnasiet havde jeg fransk på højniveau – jeg satte stor pris på det, omend det var med svingende indsats. Min fransklærer var ganske uimponeret af min omgang med sproget og erklærede på et tidspunkt at jeg talte franske som en perker (hendes ord, ikke mine!). Jeg trøstede mig dengang med at jeg da så ihvertfald ville kunne finde nogen at snakke med når jeg kom derned.

Sproget var en svær nød at knække, men det var nu også især kulturen, den sagnomspundne elegance og det sært uforståelige der tiltrak mig ved fransk i første omgang. Fra gymnasiet husker jeg mest de skuespil, vi læste – specielt Rhinoceros af Ionesco og Huis Clos af Sartre. L’enfer c’est les autres er en tanke, der strejfer mig, hver gang jeg kommer til at sætte mine ben i et butikscenter. Men siden jeg fik min hvide hue har jeg ikke brugt mit fransk til ret meget andet end en enkelt tur til Paris og at bestille ting på franske netbutikker… Alt hvad jeg har læst af fransk litteratur siden har været i oversat form – og jeg har endnu ikke kastet mig ud i at se franske film uden undertekster. Det kunne ellers være sejt… At kunne tale fransk rigtigt og at kunne forstå det helt uden undertekster – omend undertekster ikke er nogen garanti for at man forstår franske film 🙂

I mangel på ægte franskkundskaber har jeg kastet mig over nogle af de mange amerikanske og britiske populærlitterære anekdotisk baserede bøger om franskmændenes og ikke mindst fransk-kvindernes mange fortræffeligheder, som det har vrimlet med i de senere år: De bliver ikke fede, deres børn er mere velopdragne, deres skoler er bedre, kvinderne er bedre klædt og har en naturlig elegance og stilsans, som er næsten inimitable – i sagens natur kunne de ikke drømme om at forlade hjemmet uden at hår og makeup er i ordenDe har savoir faire, joie de vivre og je ne sais quoi. De er også mere forførende, bedre elskerinder og holder sig langt bedre når de er “indfanget” – for slet ikke at tale om at de er langt mere intellektuelle og refererer til Descartes når amerikanere ville snakke Gossip Girl…  Med andre ord – et fuldstændig retvisende billede på en gennemsnitsborger i Frankrig. Suk. Således diskvalificeret af geografi kan man som anglofil dansker blot fordybe sig i ti-trins-guides i at nøjes med to tern mørk chokolade og kvalitetsyoghurt i stedet for at rydde en pose Katjes, at sige ‘ca suffit’ på rette tidspunkt til sine børn og sende dem i seng uden aftensmad når de leger med ærterne. Herpå kan man give sig i kast med listen over de 25 essentielle dele af enhver kvindes garderobe, en liste over franske cremer og blandede skønhedsprodukter – som man herpå giver sit eget personlige touch. Og mens man slapper af med en ansigtsmaske og en hjemmelavet yoghurt kan man så fordybe sig i Colettes samlede værker og trøste sig med, at en af forfatterne mener at de franske kvinder mangler humor og evnen til at være veninder.

Nogle vil sikkert mene at man med fordel bare kunne bruge sin tid på noget bedre – som f.eks. at læse Descartes og Camus, se franske nyheder eller planlægge en vinsmagningsferie i Bourgogne. De ville have ret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *