Don’t be a drag, just be a queen

Der er ikke mange grunde til at oprette en blog – enten har man en eller anden hobby eller interesse, man brænder for at fortælle andre om. Eller også har man et liv man føler for at dele med andre. Eller (som undertegnede) føler man meget for at skrive og regner med at man en dag bliver overmandet af the divine inspiration, der gør at man får skrevet et indlæg, der får redaktioner landet over til at sidde benovet og tænke “hende dér må vi have til at skrive for os!”

Et indlæg, der får forlag til at kime én ned for at få forkøbsret til debutromanen og GoMorgen Danmark til at campere foran ens dør. Jeg er nemlig en sucker for ros og anerkendelse. Jeg vil bare ikke være kendt – højst anerkendt. Beundret fra distancen, hentet ind for en kort ekspertkommentar – men ikke noget “Vis mig dit klædeskab” eller dybdeborende interviews med folk man engang er gået forbi i Brugsen.

Derfor er den eneste kendis jeg har lyst til at bytte liv med af og til Dronning Margrethe II. Hun lever i luksus, hun rejser meget, hun bliver behørigt fejret og beundret hvor hun end kommer hen, hendes besøg er veltilrettelagte, hun smiler nådigt og holder en tale, krydret med smukt sprog og et tydeligt intellektuelt skær, får en buket blomster og forsvinder derpå ud af spotlyset igen – til sit slot eller sin skønne båd. Sådan skal det være.

Og hun bruger sin priviligerede status på at fordybe sig i god litteratur og møde forfatterne, at se på kunst, selv prøve kræfter med den og nyde adgang til at diskutere kunst med nogle af de dygtigste på området, at nyde kultur og altid at have kongelogen i teater og opera, at studere historie og til enhver tid have adgang til at kunne drøfte spændende emner med eksperter på området. Hun rejser verden rundt og er altid blandt de første til at blive præsenteret for danske erhvervssucceser, kulturfremstød eller får værtslandet præsenteret fra sin bedste side. Fatter hun pludselig interesse for et nyt emne, fx. teologi, hidkalder man landets eksperter (fx. biskopperne) en weekends tid i ny og næ så hun kan fordybe sig i emnet – og eksperterne vil sole sig i den store lykke der er blevet dem til del.

Samtidig har hun pondus til at gå med hat og pels og juveler som hun lyster – og ingen sender Dronningen i rygekabine.

 

Næh, lad blot andre om at falde i svime over frømanden, racerkøreren og brunetterne og de mange børn. Hvis jeg skulle være kendt, så ville jeg være Dronning Margrethe – aldrig intellektuelt doven, altid brændende nysgerrig – svøbt i passende luksus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *