Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

When in doubt go to the library. Det siger Hermione Granger i Harry Potter. Jeg er tit i tvivl – og derfor tit på biblioteket… Der er sagt og skrevet enormt meget om tvivl, tvivlens nådegave og hvad det gør ved mennesker, men Hermione giver en dejlig konkret anvisning.

I fredags var jeg i tvivl – bare om jeg skulle vente på arbejde eller køre hjem og vende – og endte derfor på biblioteket. Og mens jeg er i Harry Potter universet kom jeg i tanker om at J. K. Rowling havde beskrevet et bibliotek som Mellemskoven i Narnia. Den skov med en masse forskellige søer man kan dykke ned i og hvert sted komme til en helt anden verden.

Min opfindsomhed er ikke altid lige stor, så da jeg så coveret på billedet ovenfor med en drømmende kvinde i Paris på et sort-hvidt billede, tænkte jeg straks at det var den sø, jeg skulle dykke ned i på en regnfuld eftermiddag. Begejstret nuppede jeg bogen med over i en blød stol, men inden jeg begyndte at læse den, opdagede jeg at alle de andre gæster på biblioteket fnisede lidt og kastede blikke til hinanden. Jeg hørte også en fjern monoton rumlende lyd og prøvede at scanne rummet for, hvad der foregik. Det viste sig at en mand havde fordybet sig så grundigt på biblioteket at han var faldet i søvn og derfor snorkede hjerteligt derudaf.

Således opmuntret kunne jeg kaste mig ud i det parisiske eventyr. Hurtigt opdagede jeg dog at genren ikke var essays om at læse og drikke kaffe, men derimod en roman om en kvinde, der levede et godt liv i Paris, hvor hun drev en bogcafe med samme navn som bogen – lige indtil den dag, hvor hun mistede sin mand og datter i et trafikuheld. Det gav mig en klump i maven, så jeg skimmede bare de første par kapitler, for at springe over det værste scenarie og springe direkte over til den del, hvor hun bearbejdede sorgen.

Flere gange under læsningen rullede min indre litteraturkritiker lidt med øjnene. Det var lige Lucinda Riley nok med alle klicheer linet op – hun flytter til en fjern landsby i Irland, møder en sur nabo, der gemmer på en hemmelighed, møder naboens hjertevarme og fandenivoldske lillesøster, bonder med naboens hund og måske genopdager kærligheden. Gab… Tilsæt så et twist med en jaloux eks, der ser brandgodt ud, en slags konkurrence om at vinde manden, der viser sig at være en følsom fotograf, en invitation til en juleaften og den hjertevarme homoseksuelle ven. Hurtige lette kalorier med Netflix julefilm i ascendanten… og dog.

Undervejs var der måske et par hints. Den er jo trods alt skrevet af en fransk forfatter. Jeg vil ikke afsløre slutningen, men den er ikke som forventet… Det er ikke en bog, der ændrer en masse. Men den har en meget fin æstetik og har noget af det uforløste, som fransk litteratur tit udmærker sig ved. Den betragter uden at forklare. Den anerkender at der ikke er lineære forløb i livet, men at ting godt kan være mere komplekse end et eventyr.

Forfatteren Agnès Martin-Lugand er uddannet psykolog og har arbejdet særligt med børn. Hun skrev romanen tilbage i 2012 og fik den afvist hos adskillige forlag. Så hun udgav den på Kindle – og der blev den en så stor succes at den nu findes i trykt form i flere lande og der er planer om en filmatisering – hvilket passer godt sammen med at bogen har et filmisk udtryk.

Der er ikke så mange lykkelige mennesker og der bliver ikke læst meget, men figurerne kan lide deres kaffe. Én ud af tre er vel en god start 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *