Små særheder

Når man husker at lade telefonen ligge derhjemme ser man de sjoveste ting på sin vej. En telefon lader én se præcist hvad man leder efter, men det er sjældent man er voldsomt opfindsom med, hvad man søger, så resultatet kan blive temmelig kedsommeligt.

Derimod ved man aldrig, hvad virkeligheden bringer. Truth is stranger than fiction. Hvis du står i kø i et supermarked – eller du har haft fornøjelsen på et tidspunkt at sidde ved kassen i et sådant – så kender du måske fornøjelsen ved at lege ‘Kender du typen’, ‘Vis mig dit køleskab’ eller andre små livsstilsanalyselege. Bl.a. er det kun meget velafbalancerede mennesker, der bare går ned og køber toiletpapir, når det er det de mangler. For langt de fleste er det behæftet med en mærkelig form for skam at konfrontere omverdenen med, at de til tider foretager sig noget på et toilet, der afstedkommer behovet for noget, der ligner en oversavet køkkenrulle. Derfor vil man som oftest se folk købe tre-fire ‘dækvarer’, så de ikke skal indlede en konversation med perifere bekendte nede i supermarkedet, der primært får latrinær karakter.

Der er også ‘Inger Støjberg-shopperne’ – dem, der går efter det billigste, den dårlige smag og er voldsomt stolte af det. Hvidt toastbrød, pink ’spegepølse’, ostepops, plastindsvejset hindbærroulade der kan overleve et atomangreb. Måske er det faktisk typerne, der godt kan købe toiletpapir ‘bare fordi’?

De fleste kvinder kan sikkert genkende følelsen af, at man ikke bare vil købe bind/tamponer. Der skal mindst ligeså mange dækkøb til – helst til en uges forbrug – som til toiletpapir. Og de må ikke være klichéagtige – så chokolade og Alt for Damerne dur ikke her. Det skal virke tilfældigt at man lige udviser så meget rettidig omhu at man får købt de her ubehageligheder når man alligevel handler til…en landsby.

Der er noget på én gang dejligt og lidt trist over nogle af de lidt forhutlede typer, der køber en sixpack guldøl, to pakker Skjold OG en lottokupon. Så længe man er håbløs er der håb endnu.

Det bedste er de underlige indkøb – dem, der gør én nysgerrig på, hvad den person mon skal eller hvad der er sket, siden de lige præcis har brug for den tilsyneladende arbitrært sammensatte kurv af goder. Idag stod jeg bag en sød midaldrende dame af den effektive type, der godt kunne have overskud til at være frivillig i den lokale gymnastikforening eller måske i menighedsrådet. Hendes indkøb bestod af to bøtter kryddersmør, fem poser flæskesvær og to pakker Pall Mall cigaretter. Her kan jeg ikke lade være med at undres over præcist hvilken event, der kalder på den forplejning? Kan man dyppe flæskesvær i kryddersmør? Og er det egentlig godt? Hvor mange skulle de være om at spise det? Er det et tabt væddemål? En undersøgelse af om man på en enkelt aften kan fordoble sit kolesteroltal?

Der er gange, hvor man undrer sig over sine egne indkøb. Og over hvad folk ville få ud af at betragte ens kurv. For at pudse glorien kan jeg altid fremvise en upåklagelig track record af økologiske grønsager – men det sker at der også befinder Marlboro Gold, Snickers eller random rengøringsmidler, der lover at trylle mit hjem om til tysk renhedsstandard på ingen tid. Egentlig er mit forbrug dybt kedsommeligt og let damebladsklichéramt – det kan ihvertfald ikke matche flæskesværsdamen eller manden der købte icebergsalat og en gummikylling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *