Croque Monsieur

Il faut des rites… Det er nødvendigt med ritualer. Men det er vigtigt at de kun fungerer som rammer og ikke holder én fast i et mønster, der ikke tjener andet formål end at gøre det samme som man plejer. Et velkomment og berigende ritual er netop dukket op i mit liv for nylig og det er så hyggeligt at der gerne måtte være flere søndage i en uge.

Master_Fatman_DJ_og_foredrag

Radio 24syv har været så søde at lave et radioprogram specielt til mig – og andre hyggekrukkede typer. Det kommer søndag morgen og inviterer til at blive i sengen og nydelytte – måske kun afbrudt af små udflugter ud i køkkenet efter kaffe og velovervejet morgenmad.
Morten Lindberg (aka Master Fatman) er vært og sammensætter hver uge en skøn buket af indtryk til os, der mest er frankofile med hjertet mere end decideret elokvente udi det frankofone. Således får vi et skønt flydende univers af store samtaler om meningen med livet, gastronomisk nysgerrighed og smagsanmeldelser af alt fra ost til nougat, højtlæsning af Proust, dybfølte breve til Prins Henrik og løbende opdateringer fra Paris om både kultur og det franske præsidentvalg…

 Det skønne er måden det hele forekommer lige vigtigt. At kultur og mad er ligeså vigtigt som en politisk debat. Man ser det store i de små ting – og får de store ting til at virke mindre i det fjerne. En fantastisk måde at starte sin søndag – eller blot at rekalibrere på en travl hverdag, for podcast-arkivet er heldigvis stort.

Lyt til Croque Monsieur her

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *