Moonwalk med Einstein

Nogle gange læser man noget, der får ens hjerne til at udvide sig. Sådan føles det i hvert fald. Dengang jeg læste Sofies Verden og begyndte at skrabe i overfladen af, hvad filosofi egentlig er, var det som om mit hoved fik en ekstra etage.

Denne gang er det hukommelsen, der har fået en ekstra dimension. Dette siger jeg meget kækt, for åbenbaringen begyndte først engang i går aftes 🙂 For nogle år siden så jeg Anders Matthesen fortælle om, hvordan han memorerede sine one man shows. Han sad i en taxa og snakkede om en burger, der lå ovre i hjørnet og mindede ham om… noget med en munk måske? Det virkede temmelig underligt og umiddelbart kunne jeg ikke se, hvorfor det på nogen måde skulle være nemmere at huske at der lå en burger i hjørnet end at få styr på en af sine anekdoter.

Men nu er jeg begyndt at læse Moonwalk med Einstein af Joshua Foer (som man kan se i GoogleTalk’en ovenfor). Joshua Foer blev som videnskabsjournalist sendt ud at dække verdensmesterskaberne i hukommelse, hvor en masse forskellige mennesker dystede i mere eller mindre obskure discipliner – så som at huske rækkefølgen i et spil kort, at lære et digt udenad, at genkende ansigter og navne eller at remse decimaler op i en bestemt rækkefølge. Umiddelbart lidt kedeligt at se på folk, der tænker. Det vildeste var når nogen begyndte at massere sine tindinger. Ikke desto mindre blev han nysgerrig efter, om det virkelig kunne passe at det ikke var et eller andet iboende genetisk eller noget, der krævede en særlig høj IQ. Det handler om simple teknikker, der kan læres. Teknikker, der er mere en 2.500 år gamle – men som vi har glemt at overlevere i takt med at vi har opfundet flere og flere ting, der kan gemme oplysninger udenfor vores hoved – fra runesten og hulemalerier til notesbøger, computere og smartphones.

Det lyder næsten for godt til at være sandt og jeg medgiver gerne at mine i skrivende stund 18 timers erfaring med teknikken ikke er noget at bygge konklusioner på. Men ikke desto mindre har jeg straks eksperimenteret med det. Nogle af mine elever har netop arbejdet med LEAN og derfor tænkte jeg at det kunne være en idé at prøve om jeg kunne lære dem at remse 10 LEAN-værktøjer op i rækkefølge uden at der skulle terpes i timevis. Disse værktøjer er

Kortlægning af værdikæden

Kaizen (løbende forbedringer)

Fiskebensdiagram

Pokayoke (proceskontrol)

Andon (varsling)

Informationstavle

Flow

Træk og kanban

SMED-metoden

5S

og de skal huskes i denne rækkefølge.

Opskriften er simpel: Brug rumsansen og din fantasi. Vælg et sted, du kender godt. I dette tilfælde tog vi udgangspunkt i deres hjem. Vi starter ude ved postkassen – den pakker vi ind i et landkort og vikler en værdifuld perlekæde rundt om den. (Kortlægning af værdikæden)

Så fortsætter vi ind ad hoveddøren og står i entreen. Her står Yoda (meget zen) med en lille bøtte med karry i hånden (kai) (nu kan vi huske kaizen). Yoda løber på stedet, fordi vi gerne vil huske at kaizen er et værktøj til løbende forbedringer.

Herpå går vi ind i stuen. Rundt om sofabordet sidder fem japanske forretningsfolk og ser på et fiskeskelet. De vil gerne brainstorm over nogle forskellige muligheder og skal derfor anvende et fiskebensdiagram.

Ovre i sofaen sidder en Pokemon og Yogi Bear og ser på en dampmaskine. De symboliserer pokayoke og sidder og ser på dampmaskinen for at lave proceskontrol.

Ved spisebordet sidder Anton fra Jullerup Færgeby med et trafiklys i armene. Andon er et varslingssystem, hvor man kan vise rød, gul og grøn for at stoppe produktionsprocessen i tilfælde af at der er noget galt undervejs.

Ude i køkkenet har vi sat en informationstavle op på køleskabet. Denne skal vi bruge til at undersøge, hvordan de opstillede mål harmonerer med det vi faktisk opnår. Vi har derfor sat en huskeliste udenpå køleskabslisten og kan se ind i køleskabet om der er nogle af de ting, der gerne skulle være det.

Vi fortsætter ud i bryggerset. Her står Christian Stadil – vildt begejstret og danser frem og tilbage. Han står ikke stille, for han er i flow!

Efterfølgende går vi ind på et af værelserne. Her er der tre cancan-dansere (kanban) og trækker i et tov (pull-strategi).

Da vi ser ud af vinduet står der en smed. Han er stor og mægtig – og ser olmt på os, mens han siger Single Minute Exchange of Die.

Til sidst går vi ud på badeværelset. Her er de 5S’er. Disse står for sortering, system i tingene, systematisk rengøring, standardisering og selvdisciplin. Så når vi ser ind på badeværelset finder vi først en reol, der tilhører politiet i Herning (sortering)- på radiatoren ligger der en stak legoklodser (system i tingene), i brusekabinen løber en lille tysk rengøringsdame rundt (systematisk rengøring), over hende er et brusehoved fremstillet efter DIN-standard (standardisering) og foran badeværelsesspejlet står Anders Fogh Rasmussen og siger “der er ikke noget at komme efter”.

There you go. 10 lean-værktøjer placeret rundt omkring i dit hus med billedsprog, der er tilpas underligt og livagtigt til at du kan huske det og du kan forestille dig det. Eleverne kunne alle sammen remse det hele op i rigtig rækkefølge uden at have skrevet noget ned, taget billeder eller på anden måde brugt noget udenfor deres hoved. Det samme kunne de 40 minutter senere. Og nu er det store spændende spørgsmål – kan de huske det på tirsdag?

Indtil videre er jeg voldsomt begejstret 🙂 Og ekstremt optimistisk over, hvor meget jeg vil kunne huske for fremtiden. Eller endnu bedre – få eleverne til at huske…

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *