UnLike

For lidt over 14 dage siden læste jeg Leonora Christina Skovs essay om ikke at være på facebook. Da jeg var en af hendes 5.000 facebook-venner kan jeg godt huske da hun forlod facebook. Ikke mindst fordi det vist var ca. det tidspunkt, hvor jeg sidst kastede mig ud i samme event – at forlade facebook. I flere uger gik jeg begejstret rundt og var facebook-løs, men det varede ikke så længe før jeg faldt i gryden med endeløse opdateringer igen.

Der er meget i essayet jeg genkender. Og godt ved. Og også tænkte over, da jeg hørte oplægget om vores manglende koncentrationsevne pga vores konstante smartphone-forbrug. Eller da jeg læste artiklen om FOMO. Eller da jeg læste Knud Romers harmdirrende indlæg om facebook. Eller da jeg så den der youtube-video med alle de folk, der går og ser ned i deres smartphones i stedet for på hinanden. Eller når jeg tog billeder med henblik på at dele dem. Overvejede en sjov kommentar til at frame det.

Men noget, der virkelig fangede mig var tallet 318. 318 timer er den tid en gennemsnitlig kvinde bruger på facebook i løbet af et år. Tænk hvad man kan bruge 318 timer til?? I en tid, hvor vi aldrig har tid til noget, er det en helt ekstrem luns af ens tid, der forsvinder på…hvid støj? For helt ærligt, noget af det jeg brugte mest tid på var at like billeder, som folk jeg ser til hverdag lagde op af ting vi alligevel ville tale om når vi sås. Og at følge debatter uden hoved og hale mellem folk jeg ikke kender særlig godt om ting, der egentlig ikke interesserer mig voldsomt. Og så selvfølgelig at benchmarke mit eget liv med min nærmeste omgangskreds’ og faile konstant. Mit hjemmebag er sjældent facebook-værdigt. Mit hjem er praktisk talt aldrig ‘ready for its closeup’ – ellers skal det være et seriøst close closeup, hvor man kun kan se den hylde jeg har orden på i denne uge. Hvis jeg tog en selfie uden filter ville den ikke være egnet til fremvisning. Og jeg begyndte at få kolde fødder over at vise mine børn frem på facebook for mine ‘nærmeste 600’. Endelig sendte jeg en del beskeder frem og tilbage med folk jeg ser til daglig og som jeg bare kunne have ringet til. De 318 timer må kunne bruges mere hensigtsmæssigt. Så nu har jeg deaktiveret min profil – og lever i lykkelig uvidenhed om hvad jeg måtte gå glip af. Jeg håber selvfølgelig ikke at nogen savner mine likes. Eller at nogen er kede af hvis jeg har glemt deres fødselsdag. Og dem, der bor længere væk og som det kunne være hyggeligt at holde kontakten med kunne jeg jo sende en mail til en gang imellem i stedet for bare at like et eller andet og lege at jeg ved hvordan det går med dem.

Foreløbig har jeg vist sparet knap 12 timer. Jeg kan ikke helt gøre rede for hvad jeg har brugt disse timer til, men mit køkken ser pænere ud end det har gjort et stykke tid. Og jeg har sat flere flueben på min to-do-liste end jeg plejer. Og jeg tager telefonen oftere når folk ringer til mig. Men ellers havde jeg tænkt mig at tiden skulle bruges til at falde i staver. Og måske til at tænke tanker til ende i stedet for at aflede opmærksomheden med flere links til artikler og memes. Måske kunne jeg spille mere klaver? Eller skrive en bog? Eller blive sådan en, der går i haven? Eller lave en kop te, spise en blomme i madeira, læse en bog og ældes med ynde?

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *