Tolle Wurst

De første 18 år af mit liv tilbragte jeg i Flensburg, Tyskland lige op til den danske grænse. Efterfølgende har jeg boet i Danmark og i England – og kommer kun til Tyskland på besøg eller på ferie. På en måde er det lidt som at besøge en fjern slægtning som man ikke har set længe. Eller som at være til jubilæum med nogle gamle skolekammerater, som man ellers havde mistet kontakten til. Jeg bliver altid glad når jeg skal afsted og det er de underligste ting, der føles trygge og hyggelige – vejskilte, yogurette-chokolade eller ord som Wochenende (det lyder mere roligt og tilbagelænet end det hysteriske, lidt emsige weekend). Tyske supermarkeder og fødevareforretninger i det hele taget er mere skinnende og tilrettelagt lækre end andre steder. Tysk Freundlichkeit og høflighed er også noget man lægger særligt mærke til når man kommer fra Danmark, hvor man helst undgår øjenkontakt eller verbale udvekslinger med butikspersonale og hvor man i lighedens navn ikke servicerer hinanden.
Lige så glad jeg bliver af at være i Tyskland, lige så meget kan jeg mærke at jeg ikke hører til mere. Det er længe siden vi hørte sammen og Tyskland har lavet mange ting uden mig siden jeg flyttede – indført euro, vundet mere fodbold, fået plads i Gazproms bestyrelse og meget andet. Og jeg har lavet en masse uden Tyskland.
Og jeg bliver helt ærgerlig når jeg hører mig selv tale tysk og jeg leder efter ordene og en tung træls dyne af dansk accent ligger ud over ordstrømmen. Og jeg fortaber mig i om noget skal være dativ eller akkusativ og undres over at jeg for 16 år siden kunne skrive en årsopgave på 12 sider om Kafka. På tysk. Til et 13-tal. Hvor har min hjerne lagt tyskprogrammet? Er det blevet overskrevet af julemusik og billeder fra sommerferien?
Måske kommer Tyskland og jeg tættere på hinanden igen? Det skal nok bare have lidt mere tid… Jeg kan jo ikke bare komme brasende efter 14 år og forvente at alt skal være som det var. Måske jeg skulle læse lidt op på hvad Tyskland har lavet, finde Goethe frem igen, spise krautsalat og lægge mig lidt i selen? For vi havde jo meget godt sammen egentlig, Tyskland og jeg

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *