Sommerferieneurose

Hvert år ser jeg frem til sommerferien med lige dele glæde, spænding, let panik og præstationsangst. I princippet burde det være lige til bare at slappe lidt af og måske rejse et eller andet sted hen hvis budgettet tillader det. Omvendt gider man også godt have fået styr på ting man ikke har kunnet nå i hverdagen – et eller andet med haven eller træbeskyttelse, læse nogle tykke bøger og gerne en mindre sportsbegivenhed man selv har udført. Eller også skal man have fundet sin passion og begynde at føre den ud i livet – ihvertfald i overordnede træk.
Skal man udrette noget? Ja, men på den casual måde. Det må ikke lyde anstrengende, men alligevel vildt imponerende á la da-jeg-alligevel-slappede-af-i-haven-lagde-jeg-mærke-til-hindbærbusken-og-nu-laver-jeg-selv-saft. Eller jeg-blev-så-glad-for-min-daglige-cykeltur-at-jeg-ligeså-godt-kunne-tage-en-ironman. Eller også skal det være dræbende overskudsagtigt “vi har bare været i Sverige på ødegården, men ungerne har hygget sådan med at fange krabber at de slet ikke gider se fjernsyn mere og vi spiste snobrød og spillede guitar hver aften”. Ihvertfald skal det ikke være noget med at stene planløst rundt i nattøj, ringe efter kinesisk mad og have bøger liggende, men i virkeligheden bare se tredje sæson af Californication igen.
Skal man helt ned i gear? Ja. På den mindful og meditative måde, hvor man også begynder at dyrke sine egne grønsager. Hvor man finder helt ind til sin egen kerne og kan gå til tilværelsen med nyfunden ro og modenhed.
Hvad nu hvis man ikke kan komme igang igen? Så har man holdt ferie på den forkerte måde og må bruge et års tid på at frembringe en bedre plan for at bruge sin ferie rigtigt.

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *