Fiktive venners boganbefalinger

Da jeg var 13 år begyndte jeg at læse Freud. Fordi jeg havde læst en biografi om Marilyn Monroe, som læste meget Freud… Da jeg var 15 læste jeg Graham Greenes The End of the Affair, fordi Vivien Leigh havde bogen i hænderne på mit yndlingbillede af hende. Da jeg kastede mig over forskellige politiker-biografier var deres bogreferencer ofte ligeså givende som selve biografien. Uffe Ellemann sendte mig videre til Ibsen, Bertel Haarder til Holberg og Hans Engell til Clausewicz. Og sådan kommer den ene bog hurtigt til at tage den anden – som et endeløst pyramidespil. Uanset om det er faglitteratur eller skønlitteratur, så vækkes der altid interesse for mere – og nu sidder jeg så her i min vinterferie i færd med at læse Heartburn af Nora Ephron efter anbefaling fra Nigella Lawson… Og den er fantastisk! Taget i betragtning hvor mange af Nora Ephrons film jeg har set med stor begejstring er det dybt mærkværdigt at jeg ikke har opdaget før at hun også er forfatter – med en skarp og følsom pen. Det er meget tydeligt at hun, særligt i denne bog, er en stor inspirationskilde for Nigellas møde at væve mad, følelser og anekdoter sammen i en levende og let blanding, der vækker alle sanser til live.

untitled

Næste indslag i bogstakken er I Capture the Castle af Dodie Smith – en bog, jeg glæder mig meget til. Den eneste ærgrelse jeg har, er at jeg ikke har stiftet bekendtskab med bogen før – f.eks. for 25 år siden, da jeg løb tør for Anne fra Grønnebakken og Emily på Månegården og deslige. Efter sigende handler den om Cassandra, der bor med sin familie i et gammelt slot, mens de afventer at hendes forfatter-far kommer over sin skriveblokade. Den starter også lovende: I write the sitting in the kitchen sink. That is, my feet are in it; the rest of me is on the draining-board, which I have padded with our dog’s blanket and the tea-cosy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *