Anmelder man kirker?

Det gør man vel ikke rigtigt. Man anmelder restauranter, teaterstykker og koncerter, men ikke gudstjenester…

Hvis man nu gjorde alligevel, så vil jeg gerne anmelde “min” kirke – Odense Valgmenighed. Og rose den meget.

 

De fysiske rammer er dejlige – det er en lys og venlig kirke at komme ind i. Det er også en varm kirke – både fordi man er velkommen og fordi de faktisk husker at sætte lidt varme på. Man sidder endda godt. Rummet er lyst og enkelt, men ikke skrabet. Der er en dejlig blanding af højtidelighed og hjemlighed – og kirkerummet bliver brugt til meget andet end gudstjenester – bl.a. foredrag og sangaftener.

Organisten kan spille orgel. Han er vældig musikalsk og man kan sidde og nyde musikken – helt uden at få nervøse trækninger om øjnene eller krumme tæer når enten organist eller orgel rammer forbi. Der prøves nyt – uden at man smider det gamle ud. Kirkesangeren kan synge. De fleste har sikkert prøvet at sidde igennem en gudstjeneste, hvor kirkesangeren enten sloges med de høje toner eller antog at gudstjenesten blot var en undskyldning for vedkommendes enekoncert (Hyacinth Bucket-syndromet). Ikke her. Her kan du nyde musikken og blive hjulpet igennem de salmer, du ikke lige har på rygraden.

Men vigtigst af alt er menighedens grundindstilling og præsten Inger Hjuler Bergeon. I Odense Valgmenighed er der nemlig fokus på det glade budskab. Her er ingen gardinprædikener eller dommedagstaler. Her er velreflekterede, inspirerende og berigende prædikener – altid med en grundlæggende optimistisk tone og en tro på det gode i både mennesker og religioner. Altid stof til eftertanke og overraskende sammenkoblinger af dagens tekst og vores nutid og hverdag. Og der bliver altid talt op til menigheden – som om det er en flok af kloge mennesker, der sagtens kan følge præstens tankerækker, som man følges igennem teologiske, filosofiske og menneskelige overvejelser uden at blive belært, blot beriget. Det er tit, man har et par sætninger med hjem at reflektere over – som idag “Lyset tændtes i mørket, men mørket fattede det ikke” (frit efter hukommelsen)

Endelig kan jeg hilse fra min datter og sige at man får saftevand/kaffe og småkager efter gudstjenesten…

Så alt i alt – de varmeste anbefalinger og 5 kirketårne herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *