Domestic Goddess

For mange år siden zappede jeg forbi svensk TV4 og så den smukke kvinde på billedet her i fuld gang med at lave mad af ting på dåse, pasta og lidt blandet godt fra skabet. Hun lavede mad af ting man godt kunne finde i mine skabe selvom jeg ikke havde været ude at handle med huskeseddel eller noget.

Samtidig var hun umanerligt glad for mad og for at samle folk om et måltid. Hun er ikke kok, bare glad for at lave mad, spise mad, dele mad, skrive om mad, fortælle om mad… you get the picture. Og hun gør det fantastisk.

Det er naturligvis Nigella Lawson der er tale om – min store kulinariske kærlighed. Hun brød igennem som madguru i 1998 med kogebogen med den pragtfulde titel How to Eat. Og fulgte op med bogen fuld af dekadente kageopskrifter How to be a Domestic Goddess. Og så laver hun noget virkelig flot og lidt for dyrt køkkengrej, som mit køkken skal fyldes med den dag jeg bliver rig og får et køkken på mere end 2 kvm af stuen.

Det engelske sprog rummer virkelig mange smukke og maleriske adjektiver og hendes Oxford-grad i moderne sprog og fortid som boganmelder på Sunday Times  fornægter sig ikke når hun kaster sig ud i sine lovprisninger af forskellige fødevarer og deres mange anvendelsesmuligheder. Samtidig har hun en pragtfuld ironi og er god til at kokettere med det ‘food porn’ image hun har fået. Endelig taler hun det mest formfuldendte engelsk hvilket får alt hun siger til at lyde klogt og tørt ironisk samtidig med at hendes stemme er dyb og blød. Som Stephen Fry med karamelsovs.

Hver gang et medie finder på den originale ‘mest sexede kvinde’ undersøgelse scorer Nigella en af toppladserne – både hos mænd og kvinder. Humor, intelligens, skønhed og madglæde. What’s not to love?

For tiden ruller den nyeste serie Nigella Kitchen over skærmen på BBC og længe inden programmet startede havde jeg købt den dertil hørende kogebog. Den er som sædvanligt udstyret med svulstigt sprog og skønne billeder – men det bedste feature er faktisk recessionsfinten i flere af opskrifterne: Hvad kan man lave af resterne?

Blandt andet kan resterne af Spring Chicken laves til en fantastisk pastasovs, spansk kylling til quesadillas og resten af en sydindisk karryret kan bruges til fisk.  Og så er der tips til hvad der kan laves i forvejen og instruktioner i hvordan rester kan fryses ned. (Serviceoplysning fra undertegnede: Frys ikke ting med blomkål i. Med mindre du er mindre interesseret i at kunne spise resterne end i madvarers molekylære integritet)

Enkelte opskrifter er mere kuriøse på den britiske måde end egentlig mundvandsfremkaldende – herunder Spaghetti med Marmite og Æg og bacon-salat.

Der er masser af lækre kager, desserter og andet guf, som selvfølgelig ikke behøver instruktioner til rester. Der vil næppe være noget tilovers. Undtagen måske mavepine. Chocolate orange loaf cake, Guinness gingerbread serveret med syrlig blommesovs eller flourless chocolate lime cake med margarita cream… (Der savles)

Køkkenets betydning er ikke til at tage fejl af. There’s a naturalness to the way one both carries on with the task in hand and listens, which seems to inhibit communication less than a more assiduous and fussy focus, however devoted. En god snak + god mad = god problemløsning.

One Comment

  1. Lea

    Jamen, hun er da også for lækker! Og tynd på den lidt irriterende, men vanvittigt misundelsesværdige, måde – alle de lækre opskrifter taget i betragtning. Mon ik’ jeg lige sku’ lave en kogebogsbestilling?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *