Victory gardening

Her er min største garden victory

image

Af uransagelige årsager er det lykkedes et par hårdnakkede gulerødder at udvikle sig i levedygtig retning efter en relativt tilfældig såning et ikke nærmere defineret sted i haven. Der var selvfølgelig intet andet at gøre efter denne opdagelse end at holde et opbyggeligt foredrag om have-til-mave for ungerne og omgående forevige begivenhed på instagram. Efterfølgende nærstuderede jeg høsten og konkluderede at Signe Wenneberg ikke behøver at føle sin plads som dronning af Urban Gardening truet. Gulerødderne føles lidt gummiagtige, flere af dem er flækkede og nogle af dem har huller. Min indre svinehvalp håber lidt at dette også gør sig gældende hos nogle af alle dem, der bare elsker at gå og nusse i haven… på den anden side skal det være dem velundt hvis det store engagement i højbede og plantevenner som minimum udmunder i spiselige gulerødder.
For lad mig blot være ærlig – de hjemmedyrkede gulerødder smager mest af jord med et strejf af frostgulerod. Det er ikke nogen stor kulinarisk oplevelse og det er ikke nogen stor tragedie at det ikke blev til en større afgrøde.

Derimod smager dette komplet uautentiske måltid herligt 🙂

image

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *