Om feminisme

I disse dage flyder medier og facebook-stream over med jubel over Caitlin Moran, hvilket er fuldt ud forståeligt når man har set denne lille videosnas. De sidste mange dage har jeg ventet forgæves ved postkassen på at hendes bog skulle lande her. I hendes definition er jeg feminist (vagina, tjek. ønske om selv at råde over denne, tjek), men lad os bare sige at jeg er skizofren når det kommer til feminisme. Når Elisabeth Møller Jensen ytrer sig, er jeg f.eks. ikke. Når Claes Kastholm ytrer sig, er jeg.

Jeg føler mig som en virkelig god feminist, når jeg ikke har dårlig samvittighed over manglende husarbejde og desuden har hyret mandlig rengøringshjælp. Optur. Jeg føler mig som en dårlig feminist de dage, hvor jeg ville ønske jeg havde giftet mig til penge og kunne leve et liv som Maude. Inklusive tegnelærer.

Generelt har jeg vist bare meldt mig ud af den offentlige debat. Ikke mindst, når den drejer sig om køn. Og ikke kun, fordi jeg ikke bryder mig om at blive svinet til i avisspalter og på kommentarspor. Men også fordi den offentlige debat er temmelig dum. Men hvis jeg pludselig blev ramt af Morans skriveevner og en dyb sans for at være ligeglad med at en stor del af de folk jeg omgås på daglig basis ville synes jeg var en stor idiot, kunne jeg selvfølgelig genoverveje situationen…

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *