Spildte dage

Omkring hver tredje måned får jeg en yderst uvelkommen gæst. Hun er en led kost, der både slår, niver og bider. Hun sender mig helt i gulvet og låser mig fast til sofaen i to-tre dage. I hvert fald når jeg ikke skal på arbejde. Ellers render hun bare efter mig og hjerner en issyl i knolden på mig med regelmæssige mellemrum.

Hun hedder Migræne.

Og alle der kender hende er trætte af hende… Ikke bare ødelægger hun ens ellers velfungerende hverdag og humør, hun nupper to-tre dage af ens liv, som man aldrig får tilbage. Dage hvor man intet udretter – ser tv-serier, spiser skodmad og drikker cola. Dage, hvor man mindes britpop og regnvejr som i de mellemfornøjede teenagedage, hvor det var virkelig cool at være småmopset. Sådan nogle dage foretrækker jeg at se serier eller film, hvor nogle rock ‘n’ roll typer drikker alt for meget – så kan jeg nemlig leve mig ind i folk med tømmermænd og deres generelle grumpiness. Det er faktisk ikke spor rock ‘n’ roll at sidde i nattøj på sofaen, pakket ind i en dyne, drikke te, udvikle et blandingsmisbrug af pamol og ipren mens man indtager enorme mængder af amerikansk populærkultur. Nogle gange britisk, hvis det skal være lidt fint.

Men senest på tredjedagen klarer det op. Så tager hun ud og finder en anden husholdning at genere. Og i løbet af en uges tid har man igen fortrængt hendes eksistens.

Power poses og Picanto

Efter at have været censor hos en superdygtig og inspirerende kollega i det jyske og efterfølgende frokost med ordning af verdenssituationen var jeg i bil på vej tilbage mod motorvejen. Mens jeg holdt for rødt og ventede på at dreje ned til motorvejen, bemærkede jeg en fyr stå med tommelfingeren oppe i håb om et lift. I løbet af små ti sekunder nåede jeg igennem en længere diskussion med mig selv om hvorvidt det er en fejl at jeg aldrig har prøvet at blaffe, hvilke typer der blaffer, hvem der tager folk med som blaffere og noget med øksemordere og deodoranter. Inden jeg var blevet færdig med denne disput var jeg drejet til venstre, holdt ind til siden og havde åbnet døren på min lille lysegrønne bil. Og således fulgtes jeg idag en halv times tid med en rar mand, der hed Rasmus. Han skulle til Køge og købe en båd – og undervejs fik vi både snakket om jobsamtaler og eksamener og hvor det var bedst at stå når man gerne ville have et lift.

I mellemtiden er jeg nået frem til at det måske er en fejl at jeg aldrig har prøvet at blaffe, men at jeg ikke lige kan komme på en situation hvor det ville være oplagt at prøve. Det er vist primært rare mennesker med en optimistisk og tillidsfuld tilgang til verden, der blaffer. Og det er vist alle slags mennesker, der tager blaffere med. Jeg kan ikke afvise at en grundene til at jeg tog Rasmus med var at jeg ikke kunne finde noget i radioen jeg gad at høre og “snakke med en vildt fremmed” lød sjovere. Det med øksemordere og deodoranter har jeg ikke filosoferet nærmere over. Det er jo også flere timer siden det var aktuelt…

Og endelig dagens fif, hvis du er meget nervøs inden en jobsamtale eller eksamen: Stil dig med benene lidt fra hinanden, løft armene op over hovedet og sig ‘yes!’ et par gange. (Eller lad være hvis du føler det er fjollet…)

Baglæns til København

Jeg sidder i et tog på vej til København og er netop kørt gennem Storebæltstunnellen baglæns og jeg prøver at gætte på hvor mange gange jeg har gjort det. Ikke nødvendigvis baglæns. Der dukker mange toganekdoter frem – som fx den første gang jeg skulle til møde i København og lagde hårdt ud. Med at tage toget i den forkerte retning. Det er nok ca 14 år siden og dengang syntes jeg det var stort, sejt og vældig voksent… Efter et par år blev det en mindre detalje, noget der skete hver eller hver anden uge ( altså at tage toget til København, jeg kørte ikke i den forkerte retning hver gang)

Jeg husker dengang der var rygerkupeer og de sjove folk man mødte der. En formiddag sad jeg åndsfraværende og kæderøg på vej mod hovedstaden, da manden overfor udbrød “Du ryger godt nok meget!” Og det måtte jeg jo give ham ret i, så jeg fik sagt et eller andet om at jeg ikke havde husket at spise morgenmad. “Har du ikke fået morgenmad???” spurgte han vantro, rejste sig op og forsvandt. Et øjeblik dukkede han op igen med to kolde guldøl: “Så er der morgenmad!” erklærede han og så ordnede vi verdenssituationen fra Ringsted til Enghave Plads. Den slags møder er noget reduceret efter at rygereglerne er blevet skærpet rundt omkring.

Jeg har skrevet en del opgaver i tog, læst flere romaner i tog og overvejet store beslutninger i tog. Det særlige rullende rum er på en måde den perfekte arbejdsplads, fordi den er så afgrænset både i tid og rum.

20140507-143643.jpg

Engang overvejede jeg at indrette arbejdsværelse med miniklapbord og et vindue med sjællandske provinsbyer, der kørte forbi. Det har næppe helt den samme effekt.

Mens vi boede i England var togturen til København bare starten på hjemvejen. Her kunne man længe filosofere over hvor hjemme egentlig var henne (det har jeg nu stadig ikke helt fundet svaret på) Som oftest gik turen med at holde styr på hele det menageri der fulgte med at rejse som småbørnsfamilie og med en let følelse af panik før Kastrup hvor man skulle have det hele med videre.

Idag er det første gang i år at jeg tager toget til København og min oppakning består kun af mig selv og en enkelt taske. Imponerende nok er jeg landet i det rigtige tog i første forsøg og prognosen for at jeg stiger ud det rigtige sted er ganske lovende…

10 tegn på at man bliver ældre

+ Man udvikler smag for blomme i madeira
+ Man afbryder samtaler fordi der er en blåmejse udenfor vinduet
+ Man hører sig selv indlede anekdoter med “da jeg var i din alder…”
+ Man begynder at abonnere på Kristeligt Dagblad (både pga de dybe artikler, men også grundet de virkelig gode krydsord)
+ Når man virkelig skal prøve noget nyt og anderledes involverer det jazz
+ Man foretrækker piskefløde i kaffen
+ Man kan skelne mere end tre blomster fra hinanden og udvikler en vis interesse for haver
+ Man har styr på sin pensionsopsparing og sit realkreditlån
+ Antikviteter er ekstremt interessante
+ Man foretrækker musik og litteratur, der er mindst 100 år ældre end én selv

Drømmeunivers

image

Det sker ret tit at min familie og jeg er på Jernbanemuseet i Odense. En favoritattraktion herinde er “det blå tog” – en original vogn fra Wagons-Lits Fra den tid hvor det at rejse langt med tog kunne foregå i luksus. Ved denne udstilling kører en reklame for Chanel no 5 i loop og jeg har flere gange taget mig selv i at blive hængende foran den, fordi den bare er så dragende. Jeg kan blive helt væk i det smukke, drømmende univers og billederne af verden af igår.

image

Alt i filmen er smukt og romantisk og elegant – se selv her http://www.youtube.com/watch?v=E_hjM35VPnk

Se den et par gange i træk og du vil få en utrolig trang til at gøre lidt mere ud af æstetikken i din hverdag og sikkert også en vis rejselyst

Er jeg den eneste?

SMID-B~1

…der drømmer virkeligt underlige drømme, stort set hver nat?

En hurtig opremsning af drømme blot indenfor den seneste måned:

  • Kørte bosnisk mafia til Stockholm i en gammel Skoda
  • Skulle til Langeland, men var ved at tage den forkerte færge indtil en død svane gjorde mig opmærksom på at det ville koste 1075 kr!?!
  • Skulle starte på HHX, men første skoledag var en begravelse der foregik i Sønderborg i en blomstereng
  • Underviste i pædagogiske metoder for at dække over en menneskesmuglingsring
  • Tog job i et medicinalfirma, fordi de drev zoologisk have i baglokalet, hvorpå jeg tog til gudstjeneste i et teater
  • Ville købe halvdelen af Ukraine for en vindturbine og 48 bitcoin
  • Kørte rundt med Morten Messerschmidt og en utrolig masse stedmoderblomster i en Christiania-cykel

Please, der må være andre der drømmer ligeså underligt… Er der ikke?

Nyheder for sarte sjæle

For nylig på facebook skrev en af mine veninder at hun ikke kunne holde ud at læse nyheder mere. At der burde være en eller anden advarsel for folk, der ikke betragter død og ødelæggelse som naturlig underlægningsmusik. Eller at der burde være et sted, hvor man kunne holde sig nogenlunde opdateret med verdens gang uden at skulle have udpenslet enhver grusomhed, der foregår i alle detaljer. Og der var mange, der kommenterede at de havde det ligesådan. Jeg har tidligere fnyst hånligt, når folk fortalte at de ikke fulgte med i nyhederne, men i øjeblikket tager jeg mig i at forstå dem.

Selvfølgelig sker der voldsomme ting i verden hver dag, men der sker altså også en masse godt. Desværre fylder det ikke ligeså meget i nyhedsbilledet – og selv når der er en god nyhed, er der altid nogen, der kan finde et hår i suppen.

Nogle gange spekulerer jeg over, hvor mange nyheder vi overhovedet har brug for? De fleste ting kan vi alligevel ikke gøre noget ved. Men vi kan selvfølgelig vise andre vores samfundsengagement ved at demonstrere vores viden om alt muligt. Men givet at de fleste mennesker faktisk er ret interesserede i hvad der sker rundt omkring i verden, kunne man så ikke berette bare lidt med ja-hatten på? For hvis man skal kunne mobilisere en eller anden form for engagement ud fra al den viden man får, er det så ikke mere sandsynligt at man kan få sig selv op på hesten, hvis der er et glimt af håb? Hvis alle vores nyheder har et skær af dommedag, bliver det så ikke også det vi ser?

Her kommer (desværre) kun tre eksempler på nyheder for sarte sjæle:

Verdens bedste nyheder Her fortælles dagligt om fremskridt, der sker i verden. Børnedødeligheden falder, fødsler bliver mere sikre, områder der bliver selvforsynende med fødevarer og meget andet. Man lærer noget om fjerne egne af verden og man bliver mindet om at ikke alt er skidt.

Sunny Skyz Småtingsafdelingen. Et godt alternativ til døgnrapporten, historier om folk, der føler sig snydt og nabostridigheder. På Sunny Skyz finder du historier om dyr, der er nuttede, folk, der gør søde ting og hjælper hinanden og i det hele taget en masse historier, der gør dig glad indeni eller får dig til at sige “årh…” med et mildt udtryk i øjnene.

Good News Network er lidt i samme afdeling som Sunny Skyz, men med lidt mere alvor i baghånden. Historier om folk, der hjælper hinanden i krigshærgede områder, selvom de befinder sig på hver deres side af konflikten. Historier om store donationer til velgørende formål. Folk, der hjælper fremmede – osv.

Der er en tendens til at godt nyt bliver lidt petit-agtigt og en samling af små solstråler, men det er der jo i virkeligheden også mange af de “rigtige nyheder” der er. Er det mere relevant for mig at en mand i en provinsby på den anden side af jordkloden er blevet overfaldet på særligt ubehagelig vis end det er for mig at vide at en mand på den anden side af jordkloden har en nabo, der har reddet hans hund? Måske er ingen af delene specielt relevante? Men mit indtryk af verdens gang bliver da kraftigt påvirket af, om det er den ene eller den anden af historierne, jeg oftest møder. Men hvor finder man nyheder, der gør en klogere uden at udløse en mere eller mindre alvorlig depression? Er man henvist til Ugeavisen, dameblade og youtube-videoer med amerikanske damer, der lægger tarotkort? Eller har jeg opdaget en uudnyttet niche i det danske mediemarked?

Løse tanker i et informationssamfund

Det er kun et par uger siden jeg anskaffede mig en helt ny i-telefon – og dermed åbnede sig en yderligere dimension af diverse applikationer, der kan gøre livet nemmere eller mere kompliceret alt efter ønske. Bl.a. har jeg downloadet en app, der giver mulighed for at scanne vinetiketter og derpå straks blive opdateret på hvilke årgange af bemeldte vin, der er bedst, hvilket prisleje, den ligger i, smagsanmeldelser fra andre brugere og eksperter – og meget mere. Da jeg for det meste træffer købsbeslutninger om vin ved at vælge den med den pæneste etiket, har det vel gjort vinkøb lidt mere besværligt. På den anden side er der nu større chance for at få noget godt med hjem.

Jeg har også downloadet app’en på det ovenstående billede – en slags dagbogsapp, der henter feeds fra diverse sociale medier, man benytter sig af og samtidig opfordrer en til at krydre med billeder, beskrivelser af hvad man drømmer og “how was your day?”. Alt det man skriver til er naturligvis privat med mindre man indstiller den til andet. Og uden synderlig anstrengelse får man sig en slags dagbog, der gør det nemt og overskueligt at reflektere lidt over de seneste dages/ugers gøren og laden. Det kan varmt anbefales. Dog skal jeg stadig vænne mig til autocorrect, der gør mine smånoter overraskende forvirrende.

Mit dyreste bekendtskab på app-fronten er indtil videre lauritz.com – det er nemlig ganske nemt at byde. App’en er meget lækker i designet og nem at bruge… En god ide er at tjekke længde/højde/bredde på den udsøgte genstand inden man klikker løs 🙂

Efterårsferie

image

Tid til at læse bøger 🙂

image

At lave mad fra bunden og spise det…

image

At rejse ud og komme hjem igen

image

At nyde at være sammen med sine unger

image

At få skrevet noget mere sammenhængende

image

At lægge planer

image

Og komme helt ned i gear