Soup for the soul

img_2439.jpg

When you’re weary, feeling small… hvis det regner og stormer udenfor eller indeni, så er det du har brug for en varm krammer. Den kan du få i form af Soup Stone Cafe, hvor både indretningen, maden og betjeningen minder om en krammer.

Allerede første gang man kigger ind bliver man modtaget som om det er dagens højdepunkt at man dukkede op. Og mens man prøver at bestemme sig mellem de lækre retter på tavlen får man tilbudt smagsprøver (se billedet ovenfor) så smagsløgene kan være med til at vælge om sjælen trænger mest til gulasch eller mulligatawny den dag.
Det er sjældent man oplever så god service på et helt almindeligt takeaway-/cafésted i Danmark og man går altid derfra med et smil, fordi man kom til at snakke om noget sjovt. Havde det ikke været for SSC er det ikke sikkert jeg havde opdaget Scott Bradlee’s Postmodern Jukebox, der har kørt næsten nonstop på Spotify siden de præsenterede mig for You Give Love A Bad Name i big band udgave.
Indretningen er også i særklasse – dæmpet og hyggeligt, gråt uden at være trist eller køligt og med små quirks, der kun tilfører charme og ikke den der provinsielle kitsch med et strejf af Jensens Bøfhus, der har det med at infiltrere det odenseanske cafeliv.
Udover de lækre supper byder menuen også på en lækker chicken curry (oft kopiert, nie erreicht) og en perfekt pad thai. Smag er svær at beskrive – så du er nok nødt til at prøve det selv

Soup Stone Café ligger på Store Gråbrødrestræde 11 i Odense

 

Dogmemad

De fleste af os har køkkenskabe, der bugner og alligevel tager vi ud at handle dagligt – eller ihvertfald hver anden dag. Men i denne uge gik vores gamle køle-fryseskab i udu og krævede relativt akut udskiftning. En kærkommen lejlighed til at få ryddet ud i lageret. Af samme årsag fik ungerne æbleskiver da de kom hjem. Og grønsagssuppe til aftensmad – lavet af rester af frostblandinger der ikke kunne være i det nye og mindre skab. Og rødgrød af resterne i poserne med frosne hindbær og jordbær til dessert. I de andre køkkenskabe fandt jeg et større batteri af bønner og kikærter på dåse, linser og ris i posevis, hakkede tomater, tomatkoncentrat, ananas på dåse og pasta nok til at brødføde et mindre regiment soldater. Så det ville faktisk være muligt at leve fint af det der er i køkkenet i flere uger – omend det godt kunne blive lidt ensformigt i længden.
Jeg kan dog varmt anbefale denne side for at få inspiration til hvad man kan få ud af lidt.

Men udover at det er smart at få brugt det man har og undgå at ærgre sig over at skulle smide noget ud, så er det rart at spare en tur i supermarkedet. Jeg hørte engang Nikolaj Hübbe sige at enhver restriktion er en befrielse i forhold til det kunstneriske. Antageligvis fordi det udelukker en række muligheder, så man må fokusere på det mulige. Det gælder faktisk i mange af livets forhold – og åbenbart også i mit køkken. Der kommer ihvertfald overraskende mange spændende ting ud af dogmeprojektet. I samme åndedrag vil jeg også anbefale “google-kage”. Forudsat at man altid har sukker, mel, æg, olie og bagepulver i huset kan man blot google hvad man ellers måtte have i huset, tilføje ordet “cake” og se hvad der sker. Gulerod og rosin. Banan og ymer. Citron og blå birkes. Æble og marcipan. Squash og lime. Peanutbutter og kakaopulver… Alt kan blive til kage.

Og alt kan blive til brød. Morgenmadsrester f.eks. Hvis ungerne har levnet grød, havregryn eller cornflakes har man en god start på et brød. Tilføj en rest kødsovs/tomatsovs og så er der sloppy joes til aftensmad.

Måske dogmet kan udbredes til andre områder? Jeg har længe haft en ambition om ikke at købe flere bøger, før jeg havde læst dem  der allerede står i reolen. Om ikke at købe flere skønhedsprodukter, shampoo eller cremer før jeg havde brugt det jeg havde på badeværelset. Måske i det hele taget bare ikke købe flere ting, før jeg har fået ryddet op i dem jeg har?

Hvis Proust var på McDonalds

I På sporet af den tabte tid udspiller store dele af handlingen sig i hovedpersonens erindring, som bliver stimuleret af duften og smagen af lindete og madeleinekager. Sanseindtryk som dufte eller smagsoplevelser har det med at fremmane erindringer, som fornuften for længst havde fortrængt. Hos Proust når vi vidt omkring i smukke franske landskaber blandt excentriske og glamourøse personligheder, stormfulde højder og uudgrundelig ulykkelighed.
Men tænk hvis Proust havde siddet på McDonalds… Hvilken bog var der kommet ud af de erindringer, der knytter sig til lidt for bløde pomfritter og fadcola med for meget is? Var vi nået en tur omkring barndommens børnefødselsdage med den obligatoriske rundvisning i køkkenet og den bitre følelse af ikke at have fået den grønne ballon? Den spæde ungdoms bustur ind til byen på egen hånd og lykken over at kunne købe noget for lommepengene og stadig have til en is? Den senere ungdoms små timer med visne samtaler om aftenens bedrifter og begivenheder og for mange smøger? Ture til eksotiske egne, hvor maven havde reageret voldsomt på de mange nye indtryk og tanken om noget velkendt som bløde pomfritter gav én mod til at fortsætte?
Var det blevet mere socialrealistisk end vi kunne bære? Eller ville Prousts nænsomt udvalgte ord have sat ellers uglamourøse minder i et andet skær?
Måske var lindete og madeleinekager heller ikke specielt elegant omend det næppe kan nå helt ned på cola og pommes frites niveau. Omvendt har cola og pomfritter engang i 50’erne været topmålet af glamour, mens madeleinekager måske hældte mere i retning af en kedsommelig søndag hos tante Erna i Præstø.
Det er slet ikke sikkert at Proust nogensinde ville være nået hen til McDonalds al den stund at han tilbragte store dele af sit liv indenfor hjemmets fire vægge. Renligheden på en McDonalds ville dog muligvis have beroliget ham. Det eneste jeg kunne forestille mig at han kunne finde på at bestille ville være en Sundae – den serveres i det mindste i noget, der ligner et glas og man får endda en ske at indtage den med. Men hvilken sovs ville han mon have på?

Sundt og nemt

original

 

Det er rart at have nogle guidelines for hvad man skal spise. Der kommer nye trends hele tiden og ny viden om, hvad der er godt for os. Derfor har jeg nu forsøgt at kombinere LCHF, ayurveda og blodtypekost, frasorteret alt hvad der indeholder gluten, laktose eller sukker og er nået frem til at jeg må spise squash (helst gule), spinat, grapefrugt og laks.

6237-if-you-know-what-i-meanmnt

Forbrugeroplysning

20140423-202023.jpg
I disse sundhedsorienterede tider florerer en påstand om at det er muligt at lave sund chokolademousse, sågar i rå form. Efter sigende sker dette mirakel ved sammenrøring af avocado, kakaopulver, kokosolie og agave. I virkeligheden sker der dog mere det at avocadomosen bliver mørkebrun og smager… underligt. Så hvis du ikke tør binde an med ægte chokolademousse i frygt for sødt, fedt eller kalorier, så spis noget andet.

Køkkenhygge

20140417-135413.jpg
Ferietid er lig med god tid i køkkenet. I hverdagen er det sjældent man får kastet sig ud i retter, der tager mere end en halv time at tilberede eller involverer mere end ti ingredienser. Men når jeg har fri i mere end tre dage går jeg gerne i symbiose med mit køkken og laver mad og nørkler som skulle der komme et symfoniorkester på spontan frokostvisit – de ville i så fald ikke gå sultne derfra…

20140417-135916.jpg
Efter en større bageseance står dagen idag i kyllingens tegn, nemlig Nigellas Praised Chicken – halvt braiseret, halvt pocheret, hence the name. Det er med en vis ærefrygt jeg nærmer mig opskriften, da jeg har hørt Nigellas gentagne lovprisninger af retten som værende intet mindre end familiehygge og omsorg udtrykt i én duft eller smag. Det må i sagens natur ikke gå galt – man vil vel nødig traumatisere sine børn…
I bedste uplanlagte stil er det kun kyllingen og nogle gulerødder der flugter med opskriften. Resten bliver lidt efter hvad køkkenet gemmer, så porrer fortolkes som rødløg, hvidvin som rosé og så fremdeles.

20140417-144409.jpg
Rødløg er i øvrigt ret flotte indeni…

20140417-150030.jpg
Og så skulle den ellers passe sig selv den næste halvanden times tid… Mens jeg som uglen i Peter Plys fortaber mig i blandede anekdoter af varierende underholdningsværdi om køkkener og mad gennem mit 32årige liv. Indtil jeg var 19 bestod mine evner i et køkken nogenlunde i at jeg kunne hælde mælk på cornflakes og at jeg som oftest ikke brændte mikroovns-færdigretter på. På en god dag kunne jeg bage boller eller chokoladekage. Men da jeg flyttede hjemmefra og kun havde to kogeplader at gøre godt med var det sjældent vildere end pasta med ketchup. Faktisk var mine evner udi madlavning så ringe at flere af mine venner enten inviterede mig hjem og overnatte så jeg kunne få noget rigtigt at spise eller inviterede sig hjem til mig med en masse råvarer og lavede mad til en uges tid til mig. Ret vildt at tænke på nu, egentlig. Dengang tænkte jeg vist bare at det var en eller anden sønderjysk skik, som jeg ikke kendte til.
Da jeg mødte Anders lærte han mig at lave spaghetti bolognese og at stege bacon. Sidenhen anskaffede jeg mig en stavblender og lavede suppe på tusind måder. Og da vi flyttede sammen var det helt slut med to-ingrediens-mad…
Og lige nu dufter vores køkken ganske vidunderligt af praised chicken 🙂

20140417-163109.jpg
P.S. Retten er både gluten- og laktosefri og børnevenlig

20140417-164707.jpg

Noget man savner omkring frokosttid

101022_pret_the_cut

I nærheden af hvor jeg arbejder er der et supermarked og en pizzabar. Nogle gange er der en lille skolebod med salat og boller, der har åbent. Så hvis man hurtigt og nemt springer over mulighederne for at lave madpakke selv, så er udvalget til frokost hurtigt udregnet snask, salatbar eller mikroovns-snask. Og sådan en dag som idag, en mandag i oktober, kunne man godt tænke sig at der var en Pret. For der plejer at være et fantastisk udvalg. Ti varianter af kaffe med mælk, alt godt i te, miso-suppe og chai – og det er bare de varme drikke. Blandt de kolde er der verdens bedste ginger ale, alle mulige slags juice, smoothies, vand med smag, vand med bobler, vand med smag og bobler… Og maden! Varme sandwiches, kolde sandwiches, salater med crayfish, supper, gryderetter…. og kager. og desserter.  Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der har det sådan – blandt deres frequently asked questions tilkendegiver de at de ikke agter at åbne i andre lande foreløbig 🙁 De er heller ikke i humør til franchise. Suk. Så den eneste måde at få dejlig pret-mad er at tage til England. Umiddelbart et lidt større projekt, men ikke helt frastødende 🙂

Victory gardening

Her er min største garden victory

image

Af uransagelige årsager er det lykkedes et par hårdnakkede gulerødder at udvikle sig i levedygtig retning efter en relativt tilfældig såning et ikke nærmere defineret sted i haven. Der var selvfølgelig intet andet at gøre efter denne opdagelse end at holde et opbyggeligt foredrag om have-til-mave for ungerne og omgående forevige begivenhed på instagram. Efterfølgende nærstuderede jeg høsten og konkluderede at Signe Wenneberg ikke behøver at føle sin plads som dronning af Urban Gardening truet. Gulerødderne føles lidt gummiagtige, flere af dem er flækkede og nogle af dem har huller. Min indre svinehvalp håber lidt at dette også gør sig gældende hos nogle af alle dem, der bare elsker at gå og nusse i haven… på den anden side skal det være dem velundt hvis det store engagement i højbede og plantevenner som minimum udmunder i spiselige gulerødder.
For lad mig blot være ærlig – de hjemmedyrkede gulerødder smager mest af jord med et strejf af frostgulerod. Det er ikke nogen stor kulinarisk oplevelse og det er ikke nogen stor tragedie at det ikke blev til en større afgrøde.

Derimod smager dette komplet uautentiske måltid herligt 🙂

image

Redigering

Hvordan det store billede så ud

image

Hvordan resultatet så ud på instagram

image

Det er da fantastisk. Dejligt at man kan opnå skønhed og lækkerhed ved et enkelt klik, når man ikke lige orker at rydde op med det samme.
Der er nogen, der mener at man skønmaler sin tilværelse med instagram. Men det er typisk de samme mennesker, der mener at man skal værdsætte de små ting i livet. Og det synes jeg faktisk er lige præcis det instagram giver én lov til. At nyde de små udsnit af ens liv, der er helt fantastisk smukke. Uden at blive mindet om alt det rundt omkring, der er uperfekt og trænger til at blive gjort…